Taknemmelighed i
dagbogsformat

Hvorfor arbejde med taknemmelighed

Det at have et fokus på taknemmelighed er på ingen måde et nyt fænomen. Inden for buddhismen – en af de store verdensreligioner der har eksisteret siden år 500 f.Kr. – er taknemmelighed helt grundlæggende. Taknemmelighed er en del af det at være buddhist – det er med i den måde de møder verden på, det er en vane – en sindstilstand. Inden for buddhismen er taknemmelighed med til at kultivere tålmodighed som er en af de tilstræbte værdier inden for religionen. 

Der har været diskussioner om, om man bliver lykkelig ved at være taknemmelig eller taknemmelig af at være lykkelig… Måske er det lidt kryptisk, men det vi ved, og det som flere studier viser, er, at jo mere man praktiserer taknemmelighed jo mere lykke oplever man. Faktisk har flere studier vist at det at praktisere taknemmelighed både kan have en positiv effekt på dit sind og din krop. Man kan opleve at få et bedre søvnmønster, mere energi, et bedre humør og mere overskud. Det kan have en betydning for den måde vi møder udfordringer på, hvordan vi håndtere stress, og så kan det forbedre vores sociale relationer, fordi det lærer os at være med det, der er – at leve i nuet.

Også inden for den positive psykologi bliver der arbejdet meget med taknemmelighed i sammenhæng med lykke. Her arbejdes der med taknemmelighed som vejen til at opleve mere glæde, flere positive følelser og som en støtte til at kunne nyde gode oplevelser.

To af de forskere, der har lavet flere studier om taknemmelighed, er psykologerne Dr. Robert Emmons og Dr. Michael McCullough. Et af deres studier gik ud på at have tre grupper af mennesker, der i ti uger skulle skive dagbog. Den ene gruppe skulle have fokus på de ting, der irriterede dem og gik dem imod. Den anden gruppe skulle have fokus på alt det gode, der var sket, og alt det de var taknemmelige for. Og den sidste gruppe skulle have fokus på de ting, som havde påvirket dem i løbet af dagen – uden fokus på om det var positivt eller negativt. Efter ti uger viste resultaterne, at dem i gruppe 2 var mere optimistiske, gladere, mere fysisk aktive og havde færre besøg ved lægen end dem i gruppe 1 og gruppe 3. 

Det at dyrke taknemmelighed er, som jeg indledte med at fortælle, ikke et nyt fænomen. Og den buddhistiske lærer, Jack Kornfield, som er en af de nøglepersoner, der har bragt mindfulness til Vesten sammenkobler netop taknemmelighed til mindfulness. Han taler om, at det at være mindful handler om at se verden uden at bedømme den, om at respondere i stedet for at reagere på de ting der sker omkring os – og taknemmelighed hjælper os med at være fuldt nærværende og opmærksomme på verden omkring os.

Jeg mener helt personligt at taknemmelighed er en af de vigtigste (hvis ikke DEN vigtigste) nøgle til at opleve lykke – det er i hvert fald sådan det har været i mit og min families liv. Taknemmelighed handler på ingen måde om at grave alle de udfordringer og negative oplevelser vi har ned. Det handler blot om at vi skal lære at dyrke det positive lidt mere og få det til at fylde mere i vores liv. At vi med andre ord skal dyrke de positive indtryk for at få dem til at fylde, understøttes også af bl.a. neuropsykologien, der peger på, at vores hjerner naturligt er optaget af potentielle trusler mod vores overlevelse og således naturligt holder fast i de negative oplevelser frem for de positive, hvis vi ikke hjælper den kærligt på vej.