Nyt kapitel efter stress

Jeg var aldrig kommet igennem det, der skete, havde det ikke været for den enorme støtte jeg fik fra min mand og mine børn. De gav mig plads og tid – uden at presse mig, uden at skynde på mig. De hjalp mig med de mindste ting uden at klage – uden at stille spørgsmål. De tilgav mig, hver gang jeg råbte, græd og kastede med ting – uden at jeg måtte bede om tilgivelse. De var der for mig hver dag. Mit hjerte kan aldrig fortælle dem, hvor taknemmelig jeg er for alt det. At de ikke stillede krav til mig, og at de ikke hele tiden udtrykte et ønske om, at jeg skulle være et andet sted… at de ikke pressede mig, men lod mig være præcist der, hvor jeg var.

Den første tid

I den første tid efter sammenbruddet lavede jeg intet andet end at sove, spise og se tv. Jeg kunne ikke andet. Jeg kunne ikke være sammen med mennesker. Jeg kunne ikke overskue noget. Jeg kunne ikke tage beslutninger om selv de mindste ting. Jeg havde tankemylder om ALT, hele tiden. Bekymringer, ting jeg burde gøre, ting jeg havde gjort- negative tanker som myldrede rundt i min hjerne og det var ved at gøre mig skør. Det værste var når tankerne tog over om natten, så jeg ikke kunne sove. Endeløse nætter hver jeg vandrede hvileløst rundt i stuen, eller så ligegyldigt tv for at få tankerne lidt på afstand. Nætter hvor jeg havde lyst til at skrige, slå og græd ag frustration over ikke at kunne sove.

Et skridt af gangen…

Efterhånden fik jeg hevet mig selv på benene. Jeg måtte gøre noget – et eller andet… jeg skulle ud og gå! Jeg måtte prøve at være fysisk aktiv! Min hjerne gav mig stadig ikke tre sekunders ro, men at være fysisk aktiv hjalp det på uroen i min krop. Alle myrerne der kravlede under min hud som gjorde det endnu sværere at koncentrere sig om de mindste ting – de blev stille for en stund.

Men tankerne… de var der stadig. En rigtig god veninde – som blev ved med at ringe og snakke med mig – også når jeg ikke selv kunne snakke – foreslog mindfulness. Hun fortalte mig at mindfulness kan bruges som et middel til at få styr på det tankemylder, der afholdt mig fra kontakten med verden udenfor, fra kontakten med mig selv, og som nat efter nat efterlod mig uden sammenhængende hvile. Hendes råd blev et vendepunkt for mig og gav mig en vej tilbage til livet. Jeg begyndte at meditere. Først som middel til at komme til at sove, og efterhånden som jeg fik hvile, fik jeg overskud til også at meditere i løbet af dagen.

Mindfulness gjorde mig hel igen

Jeg begyndte at læse om mindfulness, om effekterne og om hvordan det har hjulpet mange andre før mig. Min daglige træning hjalp mig til helt bogstaveligt til at kunne mærke min krop, til at blive opmærksom på de signaler den sendte, til at tolke dem, og til at handle på dem. Jeg var stadig meget syg, men interessen for og træning af mindfulness gav mig et vigtigt holdepunkt. Jeg gik samtidig til psykolog og begyndte at lære at sige ”tak – men nej tak”. Det var meget nyt for mig at sige nej til ting. Men jeg måtte mærke efter – min krop blev en helt naturlig begrænsning for, hvad jeg kunne. Jeg var nødt til at prioritere og kun sige ja til ”de vigtigste ting”.

Opstart af uddannelse

Af alle omkring mig var det selvfølgelig min mand, der bedst kunne se og følge med i, hvad den daglige hjernetræning gjorde for mig. Selv om jeg endnu ikke var rask, spurgte min mand, om jeg ikke kunne tænke mig at følge en mindfulnessuddannelse, som skulle til at starte et par uger senere. Jeg var tøvende til at starte med… kunne jeg nu det, når jeg stadig var syg? Men min tøven og det skeptiske spørgsmål stammede ikke fra mig selv. Jeg vidste, at omverdenen ville være kritisk og stille spørgsmål ved, hvordan jeg kunne starte på sådan en uddannelse, samtidig med, at jeg stadig ikke kunne magte mit liv. Vi havde heller ikke rigtigt råd til at betale for uddannelsen, Og på grund af, at jeg stadig ikke var i førersædet for mit eget liv, kunne jeg ikke tage en beslutning. Men tanken om at starte på uddannelsen gav mig positiv energi, og efter min mand og jeg havde talt om, hvordan alle mine forbehold kom fra årsager uden for mig selv, tog han beslutningen for mig.

En ny dør åbner sig

Den første halvdel af uddannelsen handlede alene om at træne mindfulness og blive kompetent udøver. Den professionelle træning og fokus satte for alvor gang i min helingsproces.  Jeg oplevede pludselig, at jeg kunne få ro på mine tanker – jeg lærte at give slip. Jeg lærte over tid, at jeg ikke kunne bestemme over de ting, der skete i mit liv, men at jeg kunne kontrollere, hvordan jeg reagerede på dem – hvad jeg havde brug for at gøre med dem og ikke mindst, hvor meget energi jeg tillagde dem.

Jeg gik lange ture, hvor jeg brugte meget tid på at tænke over, hvad der var vigtigt i mit liv. Hvad jeg gerne ville lave? Hvem jeg gerne ville være sammen med? Hvad der havde betydning og værdi i mit liv, og om jeg prioriterede det, jeg fandt vigtigt?

Hvordan bruger jeg mindfulness?

Jeg lærte at mindfulness tager tid, lang tid – ikke i en daglig betragtning, men tid forstået som tålmodighed og vedholdenhed omkring sin træning over en lang periode. I princippet kan man bruge mindfulness som en integreret del af sit liv, hvis man vil prioritere det nærvær og den ro, som det kan give.

I starten havde jeg brug for at træne mindfulness, så jeg kunne få ro i hovedet. Jeg trænede hver dag på samme tid for at holde sammen på mig selv og for at få det gjort til en vane. Efterhånden har jeg lært at give mere slip på det. Jeg dyrker det stadig formelt i længere perioder, men den uformelle del er fuldt integreret i mit liv. Jeg bruger det blandt andet i overgangene i min hverdag – når jeg går fra et til noget andet – fx  inden børnene kommer hjem eller inden jeg kommer hjem fra arbejde. Jeg bruger det også, hvis jeg mangler mental energi eller hvis jeg har brug for at fokusere på mig selv og mine behov. Og det er fuldstændig fantastisk – det er her jeg henter min energi, mit overskud. Det er her jeg giver slip, og det er her jeg bevarer roen og fokus på det jeg ønsker – det der er vigtigt for at jeg kan være den bedste udgave af mig!

Men hvad bringer fremtiden? Uvisheden – Hvad nu? Bekymringerne – Bliver jeg nogensinde helt rask? Mulighederne – Hvem vil jeg gerne være?

Fortsættelse følger…

lev1sundtliv.dk

About lev1sundtliv.dk